5 år siden

Nu kommer nytår

Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
5 år siden
Et digt
Peter Munk (...
10 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
1 år, 7 måneder siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Når lykken holder ferie.....
Marlene Gran...
11 år siden
Ferieafslutning
Hanna Fink (...
10 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
15 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
9 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
7 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
16 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
9 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
10 år siden
Taber-tangoen
Ansu Orheim ...
17 dage siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Jeg hader nytår. Jeg hader virkeligt nytår. Julen er slem nok i sig selv, men at hele molevitten af en højtid så skal kulminere i nytårsaften, det er... bare for meget? For meget af det gode. Og for meget af det ikke-gode, for meget af angsten og stressen.

Vi skal ellers holde nytår præcis som vi plejer, min kæreste og jeg. Formodentligt et par lammeculotter i ovnen og noget godt at drikke til Dronningens nytårstale, men ellers ikke det store ræs. Det er betryggende... At kende rutinen i det praktiske, i det mindste.

For nytåret er for mange forventninger og for mange ukendte faktorer for mig. Folk ønsker hinanden godt nytår med alskens gode ønsker for fremtiden, imens jeg bare tænker på alle de katastrofer der ligger og venter i horisonten. Jeg er pessimist. Jeg er måske endda sortseer. Alting ligger lige på vippen til at gå galt. Jeg har netop lavet en liste over de store eller relativt store ting jeg skal i løbet af det næste år og i mine øjne, venter de alle bare på at slå fejl. Min bogudgivelse - kuldsejlet. Tandlæge - sikkert en uoverkommelig regning. Skriverefugiet - aflyst. Sådan kan jeg bygge dårlige forventninger op til alting.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det. Der er i bund og grund ikke særligt mange ting der er gået forfærdeligt galt i mit liv, undtagen mit psykiske helbred, men måske er det også nok? Måske tænker jeg i sidste ende ved mig selv, at hvis noget så vigtigt som mit psykiske helbred kunne overrumple mig på den måde, så kan alting svigte?

Derfor hader jeg nytåret. Selve nytårsaften, forstås. Det er en stor samling forventninger til det nye år som måske eller måske ikke bliver indfriet, men som alle potentielt kunne gå galt, hvis ens forventninger da ikke løber ud i ingenting... Og jeg ved ikke hvad som er værst. Den store katastrofe eller den tomme luft.

I 2019 skal jeg sandsynligvis flytte. Og jeg skal forhåbentligt også giftes.

To enorme ting - der kunne blive enorme katastrofer eller virkeligt store mængder tom luft.

Hvis de da ikke bliver to fantastiske opture, men det har jeg lige nu meget svært ved at forestille mig. Det har været en hektisk jul, følelserne sidder udenpå tøjet og jeg kan ikke lægge tingene logisk frem mere. Det er energien simpelthen for opbrugt til.

Jeg hader vitterligt nytår.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nu kommer nytår er publiceret 26/12-2018 06:21 af Syrene Hvid.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.